Når det øredøvende jubel er stilnet, når prispallens spotlys er slukket, og når guldmedaljen ikke længere hænger om halsen, dukker de ofte op – tanker og refleksioner.
Nøglen efter at have vundet ligger i at finde måder at slappe af på, få lidt fred og ro og lægge alt andet bag sig. På en måde kan det faktisk være lettere at komme sig over en modgang end en succes.

Ofte får jeg spørgsmålet om, hvordan jeg håndterer modgang – men succes kan være lige så svært. Det handler om ikke at blive hængende i den rus, der opstår efter en succes, siger Sarah Sjöström. Bag kamerablitzene og den euforiske følelse af sejr taler verdens hurtigste kvindelige svømmer om en virkelighed, som mange måske ikke tænker over.
– Når man vinder ved mesterskaber, får man folkets jubel, man går på podiet, bliver lykønsket af alle og enhver og interviewet i medierne. Det er utroligt intenst.
Men for Sarah Sjöström rækker rejsen længere end disse øjeblikke.
– Det er utroligt dejligt at vende tilbage til hverdagen efter et mesterskab. Bare at finde den normale følelse, at vende tilbage til kattene, at lande. Hvis du ikke lykkes med det, kommer den tomme følelse, som mange atleter taler om. Blev det ikke mere? Sker der ikke mere? Var det det hele?
Sarah Sjöström, der i juli slog Michael Phelps” ”umulige" medaljerekord, ved, hvordan det føles at være alene på tronen.

– Efter en succes er det som at sidde i en rutsjebane konstant i flere timer. Nøglen efter at have vundet ligger i at finde måder at slappe af på, få lidt fred og ro og lægge alt andet fra sig. På en måde kan det faktisk være nemmere at komme sig efter en modgang end en succes. Den rus er intet, der vil fikse noget, det er kun sjovt for øjeblikket.
Michael Phelps kaldes ofte ”svømningens GOAT” (Greatest of all time), men siden i sommers er det en svensker, der har vundet flest medaljer gennem tiderne. Med sit VM-guld på 50 meter fri overhalede hun Phelps med hensyn til individuelle VM-medaljer i langbane – i alt 21.
– Det er en ære at blive sammenlignet med ham. Han er i en klasse for sig. Selvom det kan være svært at drage direkte sammenligninger – han har for eksempel deltaget i mange VM og indehaver 28 OL-medaljer, mens jeg har fire – føler jeg mig meget beæret over at blive nævnt i samme åndedrag som ham.
For Sarah Sjöström har det altid været vigtigt at bane sin egen vej. I fitnesscentret og i bassinet har hun lige siden de tidlige teenageår konstant forsøgt at presse grænserne fremad.

– Når man forbedrer forskellige øjeblikke i hverdagen, herunder kost og søvn, i flere uger i træk over flere år, er det i sidste ende kontinuiteten, der giver resultater. Det er sjældent, at jeg går og tænker på OL eller VM næste år, jeg har ikke tid til det, når jeg er i hverdagen. Fokus er på at gøre det så godt som muligt hver dag. Konkurrence er en så lille del af det hele. Rejsen er målet.
Er det blevet sværere at motivere sig med alderen?
– Nej, det har nok egentlig altid været svært at motivere sig selv. Jeg siger ikke, at det er kedeligt, men ofte vågner jeg om morgenen og tænker: ’Åh gud, hvor er det besværligt’… Det er ikke sådan, at man kommer ind i svømmehallen, hvor man har været 150 gange før, og jubler. Det er svært – men det er absolut det værd. Når man først er i vandet, er det skønt, ligesom følelsen, når man er færdig med træningen. Derimod er vejen til bassinet ofte lidt besværlig. Men det er ikke noget nyt. Forskellen i forhold til før er, at jeg ved, at det ikke er motivationen, der skaber succes, men hvor dedikeret man er til at følge planen.

I interviews understreger Sarah Sjöström, at hun blot forsøger at nyde at være elitesvømmer. Spørgsmålet er blot, hvordan hun har – og lykkes med – at balancere presset og forventningerne med at nyde processen?
– Medierne har altid været der – man skal præstere. Jeg har været bevidst om det, siden jeg begyndte at satse på svømning. Det er ikke nyt at gå ind i eksempelvis en VM-finale med høje forventninger. Det handler bare om at finde forskellige mentale nøgler til at kunne håndtere presset fra sig selv og udefra. Jeg går ikke rigtig rundt og tænker over, hvad andre forventer.
Du har sagt, at noget af din drivkraft ikke kun handler om at vinde, men om at trives med det, du gør?
– Præcis. Når jeg først står bag startblokken eller dykker ned i bassinet, gør jeg selvfølgelig alt for at vinde – det er der ingen tvivl om. Men det er ikke sådan, at jeg går rundt og tænker på det døgnet rundt. Jeg har lært, at man aldrig kan tvinge noget frem, overhovedet. Jeg prøver bare at finde rytmen.

Bliver du nervøs, når du konkurrerer?
– Da jeg var yngre, kunne jeg blive nervøs over, at jeg ikke ville præstere på mit bedste netop den dag, der var konkurrence. Nu føler jeg mig tryg ved, at mit minimumsniveau er så højt, at jeg ikke behøver at bekymre mig om det. Og det kan gå godt, selvom man er utroligt nervøs. Nogle gange har jeg været så nervøs, at benene har rystet på startblokken. Alligevel er det lykkedes mig at komme i mål og slå verdensrekord. Andre gange har jeg sprunget i vandet uden at føle den mindste spænding – og slået verdensrekord.
Sarah Sjöström Bor I en villa uden for de indre dele af Stockholm. Familie Forloveden Johan. Kattene Hanzo og Zorro. Gør: Træner til OL i svømning i Paris. Og planlægger bryllup. Skjult talent Flyder godt. Gode bøger: *It ends with us* af Colleen Hoover og *Städerskan* af Nita Prose. Godt tv: Emily i Paris, Brooklyn Nine-Nine og Selling Sunset. Træner: Svømning og styrketræning. Bedste egenskaber Ihærdig og ukompliceret. Märkligt intresse Lige nu er det katte og at læse italiensk.
Så det der sker i hjernen, betyder ikke så meget?
– Nej, det kan gå lige så godt, uanset om det føles godt eller tungt. Tankerne i hovedet er bare ord, der passerer forbi, og som ikke har noget med ens form at gøre. Jeg føler, at jeg kan præstere, uanset hvilke følelser eller tanker der dukker op.
Du var jo i ekstremt god form under VM i sommer – giver det dig en ekstra tryghed?
– Ja, det er præcis det, jeg mener. Hvis jeg gør alt det arbejde, der kræves, og er godt forberedt til mesterskabet, giver det ingen mening at lytte til tankerne. Jeg prøver bare at lade det komme af sig selv og ikke tvinge noget frem. Det plejer at løse sig selv.
Sarah Sjöström voksede op med flere søskende og understreger ofte vigtigheden af at samspille med andre. Når hun kommer hjem efter stævner og mesterskaber, ønsker hun, at alt ”bare skal være som det plejer”.
– Lige meget om jeg har vundet VM eller EM, så er der alligevel skænderier om, hvilken tv-kanal der skal være tændt. Vi er lige i hjemmet, og det er vigtigt for mig, som fik mit gennembrud i en meget ung alder. Jeg var kun 14, da jeg begyndte at vinde EM. Der blev meget ståhej, da jeg skulle til mesterskaber, og jeg blev spurgt, hvordan mit liv ville ændre sig nu. Men min familie og alle omkring mig har altid været meget optaget af at bevare den familiære følelse, når jeg er hjemme.

Jeg håber, at jeg kan blive ved med at svømme i mange år endnu, og at jeg kan finde noget, der føles lige så sjovt, når denne karriere engang er ovre.
Netop som du vil have det?
– Ja, ellers er der nok en risiko for, at succeserne stiger en til hovedet. Familien har hjulpet mig med at holde mig nede på jorden.
Selvom Sarah Sjöström, der for nylig fyldte 30, står på toppen af sin karriere, ved hun inderst inde, at "bedst før"-datoen som svømmer nærmer sig.
– Hvordan mit liv kommer til at se ud efter svømningen? Vi får vel se... Jeg har ingen 100 % plan for, hvad der skal ske – hvem har det vel? Jeg håber, jeg kan fortsætte med svømningen i mange år endnu, og at jeg kan finde noget, der føles lige så sjovt, når denne karriere engang er overstået. Sandsynligvis vil jeg ikke få samme kick som ved mesterskaber, men samtidig vil det blive ret rart med lidt fred og ro fra det. Jeg har fået nok kick, selvom det sikkert vil føles mærkeligt bare at stoppe. Lidt ligesom at gå på pension.
Hvad ser du frem til de kommende år?
– Jeg ved knap nok, hvad der sker i næste måned. Men som jeg forstår det, er det vel mellem 30 og 40, at de flestes liv ændres mest. Jeg skal gifte mig til næste sommer. Forhåbentlig får jeg børn inden 40. I de her år vil en andens liv blive vigtigere end mit eget. Det bliver rigtig rart.

