Den nye fikseringen er nøkkelen i Carina Bergfeldts fortelling. Det har handlet om politikk, om å intervjue kjendiser i tv-sofaen. Nå er hun aktuell med en bok om den svenske slavehandelen – en duologi blir det.
FOTO KAJSA GÖRANSSON

Jeg blev selv chokeret, da jeg forstod omfanget af Sveriges koloniale ambitioner, og alt det, jeg ikke havde lært i skolen.

Bokaktuelle Carina Bergfeldt sidder med benene over kors i stuen, da INRIKES ringer op via Zoom. Hun er uden makeup, håret er sat op i en knold, og hun er klædt i et blødt, brunt hyggetøj. Et par fødder ses i hendes skød. De tilhører hendes seksårige søn, der er hjemme fra børnehaven på grund af en hold i nakken.
– Det er ikke sjovt at have ondt steder, man normalt ikke har ondt, siger Carina og kigger med et varmt smil på sin søn, der hygger sig i sofahjørnet og klikker på sin iPad. Carina Bergfeldt er en kendt og prisvindende journalist, forfatter og tv-vært, som er mest kendt fra tv. Hun blev hurtigt populær hos tv-seerne da
hun var udlands korrespondent i USA for SVT under Donald Trumps første periode som præsident. De seneste år har vi blandt andet set hende som vært i talkshowet, der simpelthen hed Carina Bergfeldt og i
reseprogrammet Drømmeland. Derudover har hun skrevet flere bøger, herunder spændingsromanen Fadersmord, som handlede om kvindemishandling og Syv dage tilbage at leve, som er en reportagebog om en mand i Texas, der har en uge tilbage at leve.

Nu er Carina højaktuel med romanen En dag ska vi återvända. Det er en fængslende historie, hvor hun tager fat på et af de mest oversete kapitler i svensk historie – tiden, hvor Sverige forsøgte at blive en stormagt inden for slavehandelen. Handlingen udspiller sig i år 1790 på den svenske koloni Saint Barthélemy i Caribien. Her flettes fire liv sammen: en svensk jurist og hans hustru, en ung kvinde fra Ashantiriget og hendes mand. Tilsammen afspejler deres skæbner den brutale virkelighed, som Sverige længe har valgt at tie om.

– Jeg blev selv chokeret, da jeg forstod omfanget af Sveriges koloniale ambitioner, og alt det, jeg ikke havde lært i skolen, siger Carina.

– Da jeg innså hvor mye vi hadde kostet under teppet, visste jeg at det var en historie jeg bare måtte skrive.
"En dag ska vi återvända" er utroligt spændende og interessant læsning. Jeg gætter på, at du har brugt rigtig meget tid på research. Hvordan greb du opgaven an?

– Det har været et kæmpe arbejde. Ni år undervejs. Jeg ville virkelig have styr på fakta, da jeg skrev denne historie. Det handler om et emne, som vi har vidst ret lidt om, men hvor forskningen virkelig rykker fremad. I Aix-en-Provence er mange af dokumenterne fra denne tidsperiode bevaret, da St. Barts nu er et fransk område. Der er mange tusinder af sider fra denne tidsperiode, som blev anset for at være ødelagt af orkaner, regn, mug og århundreder. Uppsala Universitet arbejder hårdt på dette nu, og de har formået at redde og genskabe omkring 30.000 sider af de dokumenter, som man troede var tabt. Derfor er det et spændende emne, hvor der hele tiden kommer ny information.

Tror du, at de, der har siddet ved magten i Sverige gennem de svundne århundreder, har håbet på, at dokumenterne ville være forsvundet for evigt?
– Jeg ved det ikke, men det, der er tydeligt, er, at dette er en del af Sveriges historie, som Sverige ikke har været meget for at tale om. Da du og jeg gik i skole, var dette ikke en del af undervisningen. Det er kun inden for de seneste ti år, at skolebørn har fået at vide, at Sverige var en slavnation. Jeg var helt mundlam, da jeg indså dette, for det rystede hele mit billede af Sverige. Vi praler så meget af vores land, af neutralitet, at vi ikke har haft krig i to hundrede år, at vi har et så godt ry i verden og så videre. Carina siger videre, at Sverige var misundeligt på Danmark, som tjente store penge på slavehandelen.
– Gustav III forsøgte på alle måder at blive en del af dette, men han var dårlig til at forhandle, så han kom til at købe en lorteø.

Sankt Barthélemy var en gold og utilgængelig ø. Øen havde ingen vandkilder, og det var svært at få ting til at gro. Det var på den måde en lorteø, men det, øen havde, var en rigtig god havn. For at Sverige skulle være med og tjene penge på slavehandelen, indrettede man et frihandelsområde, hvor det var gratis for alle at importere slaver til Sankt Barthélemy, og derefter var det meget billigt at eksportere dem. Så med de tal, der er kommet frem nu, kan man sige
at mindst 8.000–10.000 mennesker blev solgt med svensk medvirken. Alt i alt blev der solgt i alt 12,5 millioner slaver i denne periode. Med det i tankerne virker 10.000 måske ikke af meget – men det ville stadig være meget nonchalant at påstå, at 10.000
mennesker er ‘lidt’!
Din bog er en vigtig lektion i historie, og samtidig spændende læsning.
– Ja, jeg vil have bogen skal være en historielektion, hvor man ikke fatter, at det er virkelig historie, det handler om. Jeg vil have, man skal lære ting.
Du arbejdede på bogen, samtidig som du lavede dit talkshow. Hvordan gik det til?
– Det utroligt luksuriøse ved disse ti sæsoner af talkshowet er, at jeg har haft både kagen og ædt den. Jeg har haft forårs- og efterårssæson af showet, og imellem dem var der luft, hvor jeg kunne rejse til Ghana og gå i fodsporene på de mennesker, bogen handler om. Jeg kunne arbejde på SVT med talkshowet og imellem det være fri til at vie mig til dette bogprojekt. Der kommer en bog nummer to, så det bliver en duologi – et fint ord, som jeg ikke kendte, før jeg begyndte på denne bog.
Hvad er din primære drivkraft som journalist, vært og forfatter?
– Det er nok, at jeg er nysgerrig på mennesker. Man behøver ikke at dele ideologiske holdninger med andre mennesker for at synes, det er interessant at tale med dem. Jeg er nysgerrig på alle mennesker, ikke mindst da jeg filmede dokumentarserien 6 dage til at leve om mennesker i USA, der er dødsdømte. Jeg har mødt mange mennesker, der har begået forfærdelige forbrydelser, men jeg synes alligevel, det er interessant at tale med dem. Min drivkraft er at fortælle; at tale med mennesker og få dem til at åbne sig i et interview, eller at skrive og fortælle noget, som læseren ikke vidste. Det lyder måske prætentiøst, men det er mit kald.
Er det en fordel i dit erhverv at kunne sætte sig ind i andres tanker og have empati?
– Jeg tror, at folk kan mærke, om man er oprigtigt interesseret eller om man lader som om, især folk, der har været igennem svære tider, har sådanne tentakler ude. Og jeg tror, at når du selv måske har noget, der har været hårdt, eller
svårt i din bakgrund så kanske det finns lite mer förståelse för att livet kanske inte alltid är så lätt. Det kanske kan ge mig möjligheten att möta människor på ett bra sätt. Jag känner att jag har lätt för att prata med offer, människor som har varit med om hemska saker. Jag tycker inte att det är jobbigt att ‘gå in i’ deras sorg,
Det skræmmer mig ikke. Jeg har stor respekt for sorgen, og jeg foretrækker at tale med mennesker, når der er gået lidt tid, og de ønsker at fortælle og reflektere over ting, de har oplevet.
Hvordan fungerede det, da du skrev "En dag skal vi återvända", i betragtning af at der ikke var nogen levende mennesker?
personer at interviewe?
– Det var nok det sværeste ved at skrive bogen, at jeg var nødt til at finde på dialoger og den slags. Men jeg har haft utrolig hjælp af den dokumentation, jeg har fået adgang til, så jeg har kunnet skildre rigtige retssager. Hovedpersonerne i bogen er opdigtede, men alle retssager, der skildres i bogen, er sket i virkeligheden. Carina kigger på uret. Hun er snart nødt til at afslutte interviewet. Det er tid for hende at gøre sig klar til at tage af sted og filme.
det näst sidste afsnit af hendes talkshow. Sønnenes bare fødder spræller stadig i hendes skød, og manden Jesper sidder lidt længere væk i sofaen og scroller på sin mobil. På trods af en presset tidsplan og stadig iført nattøj virker hun ikke det mindste stresset.

Du ser ud til at være tilfreds med livet. Hvad gør dig rigtig glad?
– Mit barn og min mand. Når det kommer til mit arbejde, elsker jeg, når jeg får formuleret en rigtig god sætning. Flotte sætninger i tekster er blandt det, der gør mig allermest lykkelig i livet. Det lyder meget nørdet, men det er sandt.
En dag ska vi återvända
– Jeg kan godt lide at lytte til sangtekster, jeg kan hænge mig fast i en bestemt sætning i en sang. Jeg kan blandt andet lide Taylor Swift, fordi hun skriver gode tekster. Hun har en sang, hvor hun synger, at hendes gode navn kun er hendes at ødelægge. Den sætning lånte jeg til En dag ska vi återvända. Axel, som er en af hovedpersonerne i bogen, sidder i sit første kapitel på Den Gyldene Freden i 1790, og der løfter han glasset og citerer Taylor Swift.,
fast det vet han inte om. Carina skrattar och avslutar:
– ‘Skål for mit gode navn, som udelukkende er mit eget at ødelægge.’ Jeg var utroligt tilfreds med den sætning.

3 HURTIGE
Ser på: “Hundene. Det er en rigtig god serie. Den er flot og tempofyldt. Supergodt manuskript, supergode skuespillere.”
Lytter til: “Taylor Swift. Altid. Eller Miss Li, når jeg vil muntre mig selv op.”
Læser: “Mine venners bøger. Jeg er heldig at have venner, der er vanvittigt kreative.

FAVORITSTEDER I SVERIGE:
“Sommerhuset på Västgötaslätten er yndlingsstedet nummer et, alle kategorier. Det er paradis på jord. Når vi er der, har vores søn tæt på en masse fætre. Det er vidunderligt at se ham rulle rundt i græsset og hoppe i trampolinen med sine fætre, mens jeg og mine søskende sammen med vores respektive sidder og griller ved en sø midt ude i ingenting i skoven.”

“Vi har et spa tæt på hvor vi bor, som min mand og jeg plejer at ”flygte" til mindst en gang om måneden. Vi skaffer en babysitter, og så tager vi til vores yndlingsspa og bader i dampbad, taler, drømmer og finder på nye programidéer sammen."
“Arlanda Express. Følelsen, når man sætter sig på toget og snart skal flyve afsted på en spændende reportagerejse, er outstanding. Jeg elsker at rejse og at lave reportager, selvom jeg efterhånden også godt kan lide at komme hjem igen.”

CARINA BERGFELDT
Alder: 46.
Bor Stockholm.
Familie Sønnen Hamilton, 6, og manden Jesper, tv-producer.
Profession: Journalist, forfatter og programleder.
Kort baggrund: Arbejdede som journalist på Aftonbladet i ti år. Begyndte sin tv-karriere som SVT's korrespondent i USA 2016–2020. Var vært for talkshowet Carina Bergfeldt i ti sæsoner. Lavede flere serier af rejseprogrammet Drömlandet sammen med Farah Abadi. Har skrevet flere krimier og reportagebøger, der er solgt til omkring femten lande. På SVT Play kan man i øjeblikket se dokumentarserien 6 dage til at leve, hvor Carina interviewede mennesker i dødsgangen i USA.
Aktuelt: Med romanen En dag skal vi vende tilbage, som er den første del i en episk romansuite i to dele