Den nye fikseringen er nøkkelen i Carina Bergfeldts fortelling. Det har handlet om politikk, om å intervjue kjendiser i tv-sofaen. Nå er hun aktuell med en bok om den svenske slavehandelen – en duologi blir det.
FOTO KAJSA GÖRANSSON

Jeg blev selv chokeret, da jeg forstod omfanget af Sveriges koloniale ambitioner, og alt det, jeg ikke havde lært i skolen.

Bokaktuelle Carina Bergfeldt sidder med benene over kors i stuen, da INRIKES ringer op via Zoom. Hun er uden makeup, håret er sat op i en knold, og hun er klædt i et blødt, brunt hyggetøj. Et par fødder ses i hendes skød. De tilhører hendes seksårige søn, der er hjemme fra børnehaven på grund af en hold i nakken.
– Det er ikke sjovt at have ondt steder, man normalt ikke har ondt, siger Carina og kigger med et varmt smil på sin søn, der hygger sig i sofahjørnet og klikker på sin iPad. Carina Bergfeldt er en kendt og prisvindende journalist, forfatter og tv-vært, som er mest kendt fra tv. Hun blev hurtigt populær hos tv-seerne da
hun var udlands korrespondent i USA for SVT under Donald Trumps første periode som præsident. De seneste år har vi blandt andet set hende som vært i talkshowet, der simpelthen hed Carina Bergfeldt samt i reseprogrammet Drømmeland. Derudover har hun skrevet flere bøger, herunder spændingsromanen Fadersmord, som handlede om kvindemishandling og Syv dage tilbage at leve, som er en reportagebog om en mand i Texas, der har en uge tilbage at leve.

Nu er Carina højaktuel med romanen En dag ska vi återvända. Det er en fængslende historie, hvor hun tager fat på et af de mest oversete kapitler i svensk historie – tiden, hvor Sverige forsøgte at blive en stormagt inden for slavehandelen. Handlingen udspiller sig i år 1790 på den svenske koloni Saint Barthélemy i Caribien. Her flettes fire liv sammen: en svensk jurist og hans hustru, en ung kvinde fra Ashantiriget og hendes mand. Tilsammen afspejler deres skæbner den brutale virkelighed, som Sverige længe har valgt at tie om.

– Jeg blev selv chokeret, da jeg forstod omfanget af Sveriges koloniale ambitioner, og alt det, jeg ikke havde lært i skolen, siger Carina.

– Da jeg innså hvor mye vi hadde kostet under teppet, visste jeg at det var en historie jeg bare måtte skrive.

En dag ska vi återvända är vansinnigt spännande och intressant läsning. Jag gissar att du la ned väldigt mycket tid på research. Hur tog du dig an uppgiften?
– Det har varit ett jättejobb. Nio år in the making. Jag ville verkligen ha på fötterna när jag skrev den här berättelsen. Det handlar om ett ämne som vi vetat ganska lite om, men där forskningen verkligen går framåt. I Aix-en Provence finns väldigt många av dokumenten kring den här tidsperioden bevarade i och med att St Barts numera är ett franskt område. Det finns väldigt många tusentals sidor från den här tidsperioden ansågs vara förstörda av orkaner, regn, mögel och århundraden. Uppsala universitet jobbar som tusan med detta nu och de har lyckats rädda och återskapa ungefär 30 000 sidor av de dokument som man trodde var förlorade. Därför är det ett spännande ämne där det hela tiden kommer ny information.

Tror du, at de, der har siddet ved magten i Sverige gennem de svundne århundreder, har håbet på, at dokumenterne ville være forsvundet for evigt?
– Jeg ved det ikke, men det, der er tydeligt, er, at dette er en del af Sveriges historie, som Sverige ikke har været meget for at tale om. Da du og jeg gik i skole, var dette ikke en del af undervisningen. Det er kun inden for de seneste ti år, at skolebørn har fået at vide, at Sverige var en slavnation. Jeg var helt mundlam, da jeg indså dette, for det rystede hele mit billede af Sverige. Vi praler så meget af vores land, af neutralitet, at vi ikke har haft krig i to hundrede år, at vi har et så godt ry i verden og så videre. Carina siger videre, at Sverige var misundeligt på Danmark, som tjente store penge på slavehandelen.
– Gustav III forsøgte på alle måder at blive en del af dette, men han var dårlig til at forhandle, så han kom til at købe en lorteø.

St Barts var en karg och otillgänglig ö. Ön hade inga vattenkällor och det var svårt att få saker att växa. Det var på så sätt en skitö, men det ön hade var en riktigt bra hamn. För att Sverige skulle vara med och tjäna pengar på slavhandeln så inrättade man ett frihandelsområde där det var gratis för alla att importera slavar till St Barts, och sedan var det väldigt billigt att exportera dem. Så med de siffrorna som kommit fram nu så kan man säga att minst 8 000–10 000 människor såldes med svensk medverkan. På det stora hela så var det totalt 12,5 miljoner slavar som såldes under den här tidsperioden. Med tanke på det så kanske inte 10 000 verkar så mycket – men det vore ändå väldigt nonchalant att påstå att 10 000 människor är ‘lite’!

Din bog er en vigtig lektion i historie, og samtidig spændende læsning.
– Ja, jeg vil have bogen skal være en historielektion, hvor man ikke fatter, at det er virkelig historie, det handler om. Jeg vil have, man skal lære ting.

Du arbejdede på bogen, samtidig som du lavede dit talkshow. Hvordan gik det til?
– Det utroligt luksuriøse ved disse ti sæsoner af talkshowet er, at jeg har haft både kagen og ædt den. Jeg har haft forårs- og efterårssæson af showet, og imellem dem var der luft, hvor jeg kunne rejse til Ghana og gå i fodsporene på de mennesker, bogen handler om. Jeg kunne arbejde på SVT med talkshowet og imellem det være fri til at vie mig til dette bogprojekt. Der kommer en bog nummer to, så det bliver en duologi – et fint ord, som jeg ikke kendte, før jeg begyndte på denne bog.

Hvad er din primære drivkraft som journalist, vært og forfatter?
– Det er nok, at jeg er nysgerrig på mennesker. Man behøver ikke at dele ideologiske holdninger med andre mennesker for at synes, det er interessant at tale med dem. Jeg er nysgerrig på alle mennesker, ikke mindst da jeg filmede dokumentarserien 6 dage til at leve om mennesker i USA, der er dødsdømte. Jeg har mødt mange mennesker, der har begået forfærdelige forbrydelser, men jeg synes alligevel, det er interessant at tale med dem. Min drivkraft er at fortælle; at tale med mennesker og få dem til at åbne sig i et interview, eller at skrive og fortælle noget, som læseren ikke vidste. Det lyder måske prætentiøst, men det er mit kald.

Er det en fordel i dit erhverv at kunne sætte sig ind i andres tanker og have empati?
– Jag tror att folk känner av om man är ärligt intresserad på riktigt eller om man låtsas, särskilt folk som har varit med om svårigheter har såna tentakler ute. Och jag tror att när du själv kanske har något som har varit tufft eller svårt i din bakgrund så kanske det finns lite mer förståelse för att livet kanske inte alltid är så lätt. Det kanske kan ge mig möjligheten att möta människor på ett bra sätt. Jag känner att jag har lätt för att prata med offer, människor som har varit med om hemska saker. Jag tycker inte att det är jobbigt att ‘gå in i’ deras sorg,
Det skræmmer mig ikke. Jeg har stor respekt for sorgen, og jeg foretrækker at tale med mennesker, når der er gået lidt tid, og de ønsker at fortælle og reflektere over ting, de har oplevet.

Hvordan fungerede det, da du skrev "En dag skal vi återvända", i betragtning af at der ikke var nogen levende mennesker?
personer at interviewe?
– Det var nog det svåraste med att skriva boken, att jag var tvungen att hitta på dialoger och sådant. Men jag har haft en otrolig hjälp av den dokumentation jag har fått tillgång till, så att jag har kunnat skildra riktiga rättsfall. Huvudkaraktärerna i boken är påhittade, men alla rättsfall som skildras i boken har hänt på riktigt. Carina tittar på klockan. Hon måste snart avsluta intervjun. Det är dags för henne att göra sig i ordning för att åka i väg och filma det näst sista avsnittet av sin talkshow. Sonens nakna fötter sprattlar fortfarande i hennes knä och maken Jesper sitter lite längre bort i soffan och scrollar på sin mobil. Trots att hon har ett pressat schema och fortfarande är klädd i myskläder verkar hon inte det minsta stressad.

Du ser ud til at være tilfreds med livet. Hvad gør dig rigtig glad?
– Mit barn og min mand. Når det kommer til mit arbejde, elsker jeg, når jeg får formuleret en rigtig god sætning. Flotte sætninger i tekster er blandt det, der gør mig allermest lykkelig i livet. Det lyder meget nørdet, men det er sandt.

En dag ska vi återvända
– Jeg kan godt lide at lytte til sangtekster, jeg kan hænge mig fast i en bestemt sætning i en sang. Jeg kan blandt andet lide Taylor Swift, fordi hun skriver gode tekster. Hun har en sang, hvor hun synger, at hendes gode navn kun er hendes at ødelægge. Den sætning lånte jeg til En dag ska vi återvända. Axel, som er en af hovedpersonerne i bogen, sidder i sit første kapitel på Den Gyldene Freden i 1790, og der løfter han glasset og citerer Taylor Swift.,
fast det vet han inte om. Carina skrattar och avslutar:
– ‘Skål for mit gode navn, som udelukkende er mit eget at ødelægge.’ Jeg var utroligt tilfreds med den sætning.

3 HURTIGE
Ser på: “Hundene. Det er en rigtig god serie. Den er flot og tempofyldt. Supergodt manuskript, supergode skuespillere.”
Lytter til: “Taylor Swift. Altid. Eller Miss Li, når jeg vil muntre mig selv op.”
Læser: “Mine venners bøger. Jeg er heldig at have venner, der er vanvittigt kreative.

FAVORITSTEDER I SVERIGE:
“Sommerhuset på Västgötaslätten er yndlingsstedet nummer et, alle kategorier. Det er paradis på jord. Når vi er der, har vores søn tæt på en masse fætre. Det er vidunderligt at se ham rulle rundt i græsset og hoppe i trampolinen med sine fætre, mens jeg og mine søskende sammen med vores respektive sidder og griller ved en sø midt ude i ingenting i skoven.”

“Vi har et spa tæt på hvor vi bor, som min mand og jeg plejer at ”flygte" til mindst en gang om måneden. Vi skaffer en babysitter, og så tager vi til vores yndlingsspa og bader i dampbad, taler, drømmer og finder på nye programidéer sammen."
“Arlanda Express. Følelsen, når man sætter sig på toget og snart skal flyve afsted på en spændende reportagerejse, er outstanding. Jeg elsker at rejse og at lave reportager, selvom jeg efterhånden også godt kan lide at komme hjem igen.”

CARINA BERGFELDT
Alder: 46.
Bor Stockholm.
Familie Sønnen Hamilton, 6, og manden Jesper, tv-producer.
Profession: Journalist, forfatter og programleder.
Kort baggrund: Jobbade som journalist på Aftonbladet i tio år. Började sin tv-karriär som SVT:s korrespondent i USA 2016–2020. Var programledare för talkshowen Carina Bergfeldt i tio säsonger. Gjorde flera serier av reseprogrammet Drömlandet tillsammans med Farah Abadi. Har skrivit flera kriminalromaner och reportageböcker som sålts till ett femtontal länder. På SVT Play kan man just nu se dokumentärserien 6 dagar kvar att leva där Carina intervjuade människor på death row i USA.
Aktuelt: Med romanen En dag skal vi vende tilbage, som är den första delen i en episk romansvit i två delar.