Spansk landlig charme møder moderne storbyarkitektur højt over Stockholmsfloden. I en af Mälarterrassens glaspavilloner har Villa Valentina åbnet dørene – en restaurant, der ønsker at tage gæsterne med på en kulinarisk rejse til Spanien med måske hovedstadens mest storslåede udsigt som baggrund.

Indrammet næsten som et akvarium ligger en spansk bodega, komplet med stengulve, håndmalede vægge og store Murano-lamper.

Der sker meget på Slussen lige nu. Mälarterrassen har opstået som et nyt mødested for mad, drikke og socialt samvær, med både indendørs og udendørs servering. Centralt for initiativet er de to glaspavilloner, der svæver over Södermalmstorg og er indrammet af Mälartrappen. Bygningerne er tegnet af Foster + Partners sammen med Berg Arkitektkontor og giver stedet et udpræget internationalt præg. Udsigten over Gamla Stan og Riddarfjärden kommer som en bonus. På en solskinsdag træder to kolleger og jeg ind ad dørene til en sen frokost. Indrammet næsten som et akvarium er der en spansk bodega, komplet med stengulve, håndmalede vægge og store Murano-lamper. Masser af planter, levende og tørrede, keramiske beholdere, flasker og dekorative detaljer fylder rummet. Maksimalisme hersker, men uden at føles rodet. Akustikken er dæmpet, en svag smælden kan høres fra køkkenet, og personalet bevæger sig roligt mellem bordene, mens forberedelserne til aftengudstjenesten er i gang. Vi sætter os ned i bløde stole ved et rundt bord indendørs. Ambitionen er tydelig ikke mindst i størrelsen. Med plads til over 400 gæster,
Villa Valentina er en af de største restauranter i området.

Menuen er baseret på den spanske måde at spise sammen på. Retterne er beregnet til at blive delt omkring bordet og er opdelt i kategorier som "Fra havet", "Fra gården" og "Fra haven". Vi starter med et par mindre retter og falder straks for croquetas med pata negra. De er sprøde på ydersiden, cremede indeni og har en tydelig salthed, der gør dem svære at holde op med at spise. Grønne, friskstegte padróns med salt og citron bryder flot op mod de fyldigere smagsoplevelser. Interiøret konkurrerer konstant med udsigten om opmærksomheden. Gennem glasvæggene kan man se byggekraner, Katarina-liften, den gamle bydels skyline og det mousserende vand nedenfor. Slusen er stadig under udvikling, men udsigten over byen er allerede en åbenlys del af oplevelsen. Gradvist fyldes bordet med flere retter.

Villa Valentina lokker med sit spanske koncept midt i et af Stockholms mest omtalte byudviklingsprojekter.

Delekonceptet er restaurantens store styrke. Gæsterne kan sammensætte et simpelt måltid eller få bordet fyldt med små og store portioner afhængigt af selskab, sult og budget. Rosévin, rødvin og alkoholfri øl serveres i glas. Bordet serveres med gambas, calamari, kyllingelår og pluma ibérica de bellota. Plumaen bliver hurtigt en favorit hos mine kolleger takket være sit saftige kød og den klare grillede karakter. Jeg selv er mere tiltrukket af skaldyr, selvom jeg gerne ville have set calamarien stegt lidt sprødere. Smagen er dog ikke noget galt med – ingredienserne føles både friske og velholdte. Gambasen serveres i en velsmagende hummersauce med et behageligt strejf af chili. Det friskbagte brød får lov til at gøre sit arbejde og bruges flittigt til at suge de sidste
dråberne af den fyldige sauce. Til dessert vælger vi tre forskellige finishes: Tarta de Queso, Valentinas Torrija og Helado de Pistacho. Trods den temmelig uprætentiøse præsentation er det den baskiske cheesecake, der vinder langt. Med brunet smør og dulce de leche bliver den både glat, fyldig og fuld af karakter. Da vi forlader Mälarterrassen et par timer senere, er restauranten betydeligt mere velassorteret, end da vi ankom. Villa Valentina lokker med sit spanske koncept midt i et af Stockholms mest omtalte byudviklingsprojekter. Frem for alt er det den samlede oplevelse, der imponerer – kombinationen af udsigten, det omsorgsfulde miljø og det sociale madkoncept gør restauranten til et interessant supplement til Stockholms restaurantscene.