At forklare det komplekse på en enkel måde er en af de superkræfter, Anders Hansen besidder. Hjernen er stadig i fokus, men nu udfordres den af AI. Hvem der inspirerer, og hvorfor han sørger for at løbe næsten dagligt, har absolut en enkel forklaring.

AI er på godt og ondt mere kraftfuld end nogen anden teknologi, og hvis vi skal kunne navigere i det her, er vi nødt til at forstå os selv bedre. Vi er nødt til at lære at forstå vores akilleshæle.

Anders Hansen er punktlig. Præcis på det aftalte tidspunkt ringer det på Zoom, og det glade ansigt fra TV'et dukker op på skærmen. Psykiateren, forfatteren og tv-værten har en nysgerrig og åben holdning, som vi kender fra hans populære tv-programmer. I fire afsnit af *Smartare än hjärnan* (Mere intelligent end hjernen) – som netop nu kan ses på SVT Play – undersøger og sammenligner Anders AI med vores egne hjerner og overvejer AI's muligheder og farer.

Anders Hansen har en brændende interesse for almen viden, som lyser igennem i hans programmer. Han har formået at lave tv-programmer om videnskab og teknologi, der appellerer til et bredt publikum. Det er dog ikke en nem opgave at forklare, hvad AI (kunstig intelligens) er, og hvordan det påvirker vores hjerner på en måde, der appellerer til tv-seere i alle aldre.
– Da jeg begyndte at tænke på serien, ville jeg ikke lave en serie om teknologi, men om hvordan mennesker fungerer, siger Anders, som smilende sidder foran sin computerskærm. Håret er lidt pjusket, og han er iført en grå t-shirt. Det lyse rum bag ham har hvidmalede vægge, der er prydet med nogle indrammede sort-hvide fotografier. I loftet hænger en smuk lysekrone.

– Vi har aldrig behøvet at vide mere om, hvordan den menneskelige hjerne fungerer, siger Anders videre. AI-teknologi kan både være det bedste, der er sket, og det værste, der er sket. For at citere en historiker: ‘En kniv er et værktøj, som man kan bruge til at skære salat med, eller redde folks liv med, eller man kan stikke nogen ihjel med den.’ Anders forklarer, at AI er mere kraftfuldt end en kniv og derfor kan bruges til mere fantastiske og forfærdelige ting. Og i modsætning til en kniv, så udvikler AI sig konstant. AI ændrer sig og bliver hele tiden klogere.

– AI er, på godt og ondt, mere kraftfuld end nogen anden teknologi, og hvis vi vil kunne navigere i dette, skal vi forstå os selv bedre. Vi skal lære at forstå vores akilleshæle.

Anders tilføjer, at AI måske vil medføre en så stor forandring, at
Det er på niveau med den industrielle revolution.
– Jeg tror, at rigtig mange føler sig udenfor, forstår ikke, hvad det her er. Jeg ville have, at de, som intet forstod om AI og var fuldstændig uinteresserede, alligevel skulle få et lille indblik. Da min mor, som er fuldstændig uinteresseret i teknologi, så afsnittene, sagde hun: ‘nu forstår jeg lidt’, og så fortalte hun det til sine veninder, og så følte hun ikke længere, at hun var udenfor. Hun er med i samfundsændringen, og det var en grund til, at jeg ville lave denne serie – at flere skulle føle sig inkluderet i AI-udviklingen.
Det, der gør mange af os bange for A.I.'s fremmarch, kan delvist skyldes, at vi dagligt læser og hører om forskellige eksempler på, at A.I. er blevet brugt af svindlere til at få adgang til vores bankkonti eller stjæle vores identiteter, for ikke at nævne desinformation og falske billeder og videoer i medierne – og en masse andet, der skaber forvirring og uro. Snart ved vi ikke længere, hvad vi skal tro på.

– Desinformation og deep fakes, det er noget, vi oplever dagligt allerede, og derfor er det vigtigt, at vi forstår, hvordan vi kan blive narret, så vi ikke bliver narret, siger Anders. Derfor er det vigtigt, at denne viden spredes så hurtigt som muligt. Hvis man forstår sin hjerne og sig selv bedre, vil man desuden begynde at tage
andre beslut. At ændre vores adfærd er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, men ifølge Anders er det muligt
– hvis vi bare vil.
– Men det kommer inte att komma som ett brev på posten direkt. Det kräver att man hör det många gånger så att det verkligen sjunker in och till slut kommer man att se det här utspela sig inom sig själv. Och då kommer man att ändra saker i sitt liv. Det är min erfarenhet och det gäller oavsett om man pratar om ens beslut kring motion, sömn och att ses på riktigt. Vi behöver förstå hur våra instinkter, som en gång utvecklades för att hjälpa oss överleva, riskerar leda oss fel i dagens samhälle. Det kommer vara
vigtigere end nogensinde i en verden med AI.

Når Anders og resten af produktionsteamet arbejder på tv-programmer som "Smartare än hjärnan", bruger de ret meget tid på at finde måder at forklare det på, så det når ud. Han fortæller, at han lægger utroligt meget arbejde i at finpudse manuskripterne for at skabe et sprog og formuleringer, der gør emnet forståeligt.

– Jeg har altid syntes, at det er en svaghed i menneskelig natur at tro, at bare fordi nogen præsenterer noget med kompliceret og usammenhængende prosa og er grav alvorlig, så er det det samme som, at det er sandt. Det er det jo ikke. Den, der virkelig har forstået noget, skal kunne forklare det i hovedtræk, så en 12-årig forstår det og synes, det er spændende.

Anders holder ofte foredrag for forskellige typer publikum, og han siger, at han oplever, at de fleste af os er interesserede i nogenlunde de samme ting.

– Jeg holder cirka det samme foredrag for elever i folkeskolen som for kolleger på Karolinska Institutet. Jeg forsøger at præsentere videnskabelige ting på den måde, som jeg selv ville ønske, at det blev præsenteret for mig, hvis jeg ikke arbejdede med det.
Hvad har været den største gevinst ved at gøre Klokere end hjernen for dig privat, her i eftertid?

– Jeg blev både mere positiv og mere negativ over for AI. Jeg er optimist i den forstand, at AI kan løse gåder inden for forskning og medicin, som vi har kæmpet med i årtier. Der kan AI være et utroligt værktøj. Samtidig kan AI rive os fra hinanden på en måde, vi aldrig har oplevet før.
Var det någon del av inspelningen som påverkade dig extra mycket?

– Det, som slog mig, da jeg mødte mange af de eksperter, som jeg interviewede i serien, er, at de ikke ved, hvordan AI gør det, at den lærer sig selv. Da jeg for eksempel mødte robotteamet på MIT (The Massachusetts Institute of Technology) i Boston, så viste de en robothund, der kan bevæge sig igennem for eksempel områder, hvor det er for farligt for mennesker at være. Når den der lille robot falder om, kan den rejse sig op igen. Jeg
puttede på den, så den faldt, men den rejste sig lynhurtigt selv. Jeg spurgte, hvordan den kunne gøre det, og så svarede udviklerne: ‘det ved vi ikke, den lærte det selv.’ Det er på den ene side fantastisk og giver mig samtidig en knude i maven.
Hvordan tror du, vi vil opfatte tv-serien "Smartere end hjernen", når vi ser den om 20 år?

Det, der slog mig, da jeg mødte mange af de eksperter, som jeg interviewede i serien, er, at de ikke ved, hvordan AI fungerer, at den lærer af sig selv.

– Dejligt, at du spørger. Jeg håber, at hvis man ser disse programmer om ti eller 20 år, så vil man sige: ‘De anede ikke, hvordan det her ville udspille sig, men de forstod, hvad det kogte ned til. De forstod, hvad sagens kerne var, de forstod, at hvis vi skulle få det bedre af det, kogte det ned til, om AI bragte os sammen eller adskilte os’. Så jeg håber, at vi i programmerne identificerede selve grundlaget i vores natur, der vil afgøre, hvilken rolle AI vil få for os.
Du er et stærkt forbillede for rigtig mange, takket være dine bøger, TV-programmer og foredrag. Har du selv et særligt stærkt forbillede, en du ser op til?

– Den som har inspirerat mig mest är Hans Rosling. Jag hade förmånen att träffa honom och diskutera med honom några gånger och jag vet att han uppskattade det jag skrev. Hans förmåga att lära ut och förmedla vetenskap och reducera komplicerade saker till så enkelt som möjligt var enastående. Om jag har någon ledstjärna så är det Hans. När vi filmade inspelningen till ‘Smartare är hjärnan”, där jag och AI-experten Gustav Söderström gick igenom olika AI-tekniker, då tänkte jag att ‘nu ska vi göra en Hans Rosling’.
Rosling-hyldest. For at forklare det for seerne vil vi bruge tavler, pinde og kogler.
– for det ville Rosling have gjort.’ Anders kan godt lide at arbejde. Han har hele tiden nye projekter i gang. Lige nu arbejder han på en ny bog.

– En normal dag sidder jeg indenfor og skriver et par timer, og en dag om ugen arbejder jeg klinisk med patienter. Nogle gange har jeg også foredrag. Når vi optager tv, kommer det til at betyde, at man arbejder med det på fuld tid i cirka otte uger. Men meget handler om at sidde og skrive og tænke over manuskripter og bogtekster.

Det er en ret isoleret tilværelse, men jeg har struktureret det ret godt med frokoster og den slags, så man ikke er helt alene. Men jeg mærker, at det er godt, at det må være lidt isoleret og endda lidt kedeligt en gang imellem. For det er dér, man finder de interessante ting. Hvis man bare suser rundt og hopper fra det ene til det andet som en sommerfugl, så går man jo glip af det. Så for mig, rent kreativt, har det været vigtigt at give mig selv tid til at kede mig en gang imellem og lade der ikke ske så meget. Det er dér, man finder frem til de ting, der adskiller det, man laver, fra hvad andre laver.
Kunne flere, der er eksperter inden for forskellige områder, gøre som dig og forsøge at udbrede viden på en måde, der er forståelig for os, der ikke er eksperter?

– Det tror jag. Hvis vi vil have viden og videnskab til at have større indflydelse i samfundet, så skal den formidles. Hvis ingen gør det, så bliver medierne bare fyldt med skrammel som ‘sådan ser du om din hund er psykopat’ eller ‘hvilken farve er din personlighed’ og lignende.

Takket være de populære tv-programmer bliver Anders konstant genkendt på gaden, men det generer ham ikke. Tværtimod.

– Jeg har ingen negative erfaringer med at blive genkendt. Det, der er sjovt, er, at det er mennesker i forskellige aldre, der kommer hen og taler med mig. Det er alt fra 9-årige til 90-årige – jeg møder virkelig hele spektret. En anden ting, der er sket, siden jeg begyndte at medvirke i TV, er, at jeg får en masse mærkelige forespørgsler om at være med til forskellige ting, om alt mellem himmel og jord. Men det har jeg lært
jeg hurtigt til at sige nej til. Hvis man begynder at medvirke i en masse forskellige sammenhænge, der ikke er relateret til ens profession, vil ingen lytte til det, man siger efter et stykke tid. Desuden har jeg ingen interesse i at være med i gameshows og realityshows og hvad det ellers er. Jeg ser ikke på den slags. Kommer aldrig til det. Så er det nemt at takke nej.

3 HURTIGE
Træning “Jeg prøver at løbe fem dage om ugen, 20 minutter hver gang. Jeg synes ikke, det er sjovt, men jeg gør det alligevel, fordi jeg ved, hvor godt jeg har det af det. Jeg ser ikke fysisk aktivitet som en præstation, men det er kun fordi, jeg vil have det godt og fungere så godt som muligt.”
Favoritsteder i Sverige: “Jeg elsker Stockholms skærgård og Djurgården i Stockholm, hvor jeg ofte går ture. Jeg kan lide Norrland, jeg har været meget i Luleå-området, og det er en vidunderlig del af Sverige. Et af mine yndlingssteder er Sävsjö, som er en lille by i Småland. Min mormor og morfar kom derfra, og vi var der meget om somrene, da jeg var lille. Mine bedsteforældre er væk nu, men jeg besøger byen indimellem af sentimentale årsager. Det er utroligt smukt der.”
Afslapning “Musik, især ”gubbrock" (gammel mands rock), som nok kan ses i mine tegneserier, hvor jeg prøver at proppe mine musikalske helte ind så meget som muligt. Jeg læser utroligt meget, har lige læst Robert Harris' skræmmende aktuelle Konklaven. Jeg elsker film. Film, som er gode, kan jeg se 5-10 gange. Jeg har mistet tællingen på, hvor mange gange jeg har set Stanley Kubricks The Shining og tv-serien Mad Men.”

ANDERS HANSEN
Alder: 51.
Profession: Speciallæge i psykiatri, forfatter og tv-vært.
Bor Stockholm.
Familie Mor, bror.
Baggrund i korthed: Studerede økonomi på Handelshøjskolen, men droppede ud for i stedet at studere medicin. Interessen for hjernen begyndte, da han under sit andet år på lægestudiet var med til en obduktion og holdt en hjerne i hånden. Har skrevet flere populære bøger, som er oversat til 38 sprog, herunder Hälsa på recept (med Carl Johan Sundberg), Hjärnstark, Fördel ADHD, Depphjärnan og Skärmhjärnan. Programmleder og manuskriptforfatter for programserierne Din hjärna og Din personlighet.
Aktuelt: Med programserien Smartare än hjärnan kan ses på SVT Play.