Felix Herngren har mange erhvervstitler: skuespiller, instruktør, producer, komiker,

Da INDRIKES mødes med Felix via Zoom, han ser glad og frisk ud, med noget nysgerrigt i blikket. Han har en grå T-shirt på, og håret er lidt pjuskede. Han gestikulerer, når han taler, og så anes engang imellem et stort armbåndsur på venstre håndled. Bag ham ses en hvid væg prydet med et stort indrammet billede af en løvinde, der ligger og hviler i sandet. Felix befinder sig på Mallorca, hvor han for tiden bor sammen med kone og de yngste i børneflokken.

– Vi flyttede hertil for halvandet år siden, men jeg pendler en del frem og tilbage til Sverige for at arbejde, fortæller han. Jeg skriver herfra, og jeg kan også sagtens tage mig af telefonopkald og møder, når jeg er her. Vi har altid godt kunnet lide Mallorca. For et par år siden var vi her på ferie, og da følte vi, at vi gerne ville prøve at bo her. Det er nemt at rejse tilbage til Sverige, og der er en svensk skole her, så det fungerer godt for børnene. Jeg elsker havet og bjergene. Jeg løber meget, og min kone spiller meget tennis. Det er en meget international ø, og Palma er en dejlig by. Der er ikke så meget kriminalitet her, og folkene er flinke. Når Felix får spørgsmålet, om han taler godt spansk, griner han, ryster lidt til håret og svarer: – Jeg startede på et begynderkursus, men efter et par uger havde jeg et filmprojekt, der lå over mig som et vådt tæppe, og jeg følte, at jeg ikke kunne sidde og lære spanske gloser, når jeg skulle skrive et manuskript færdigt. Så jeg stoppede. Jeg er den dårligste i familien til spansk, men jeg forstår en del. Jeg håber, jeg kommer til at lære spansk ordentligt med tiden.

Jeg klarer mig med mimelege og italienske og franske støtteord. Felix er utroligt kreativ, hvilket han siger skyldes, at han er så rastløs og synes, det er sjovt at arbejde. Han debuterede som skuespiller i 1990 i komediserien S*M*A*S*H, under instruktion af broderen Måns Herngren og Hannes Holm. Samme år begyndte han at instruere reklamefilm og har gennem årene skabt hundredvis af succesfulde og prisvindende reklamefilm. Som filmskaber, manuskriptforfatter og skuespiller er han velkendt for tv-serier og spillefilmssucceser som for eksempel Solsidan, Folk med ångest, Hundraåringen og Bonusfamiljen. Nu er Felix aktuel i tv med dokumentarserien UFO-mysteriet, som vises på TV4 og TV4 Play.

Serien er interessant og underholdende på samme tid, og undertegnede gætter på, at det må have været et kæmpe projekt. – Ja, for Guds skyld, siger Felix og griner. Jeg har ikke arbejdet så meget med denne type programmer før. Jeg arbejder mest med at skrive manusk.

Hvorfor tror du, at vi mennesker er så interesserede i muligheden for liv i det ydre rum?

– Vi ved jo meget om vores jord og hvordan den fungerer, men vi ved meget lidt om mikrokosmos og makrokosmos. Det er jo et mysterium, og jeg forstår, at folk søger svar på forskellige måder. Det er interessant, at religion ligger lidt tæt på UFO'er i forskellige UFO-bevægelser, for det bliver som et mysterium i hele vores bevidsthed, og vi stiller os selv spørgsmålet ‘hvorfor eksisterer vi?’, og vi undrer os og fantaserer om, hvordan universet ser ud.

Hvad var det mest spændende I filmer?

– Jeg troede oprindeligt, at det mest spændende ville være at interviewe videnskabsfolkene og dem med specialviden. Vi interviewede blandt andet en mand ved navn Chris Mellon, tidligere højtstående militærmand, der har arbejdet længe i Pentagon. Men de mest spændende møder var med de mennesker, der har set ting. Det var det mest interessante og lidt omvæltende for mig. Folk, der tydeligvis er normale, men som har set ting, og som ofte har set det sammen med andre vidner – de møder har gjort stort indtryk på mig.

Det må have været sværere for dem, der har set UFO'er alene, uden andre vidner.

– I serien har vi en mand ved navn Tommy. Han bor i Greve i Skåne. En aften for
drygt tio år sedan när han gick ut och skulle fylla på vedkorgen vände han sig om och såg en typ av farkost som var bakom honom. Det flög fram helt ljuslöst och han upplevde att det tittade på honom under några sekunder. Han kunde inte uppfatta om det var tio meter stort eller flera kilometer stort. Det var enormt, och han sprang in och skrek på sin fru som hann se det precis när det försvann upp i skyn. Han var i princip ensam och har slagits med det mentala att ha upplevt en sån här sak själv och blivit ifrågasatt. De man träffar som har sett saker ihop med andra har det mycket lättare att förhålla sig till det, även om det blir nog svårt för dem att förstå vad de sett.

Håber du, at UFO-mysteriet vil skabe debat?

– Jeg håber, at det kan fjerne lidt af stigmatiseringen omkring UFO-spørgsmålet. For det er jo en splittelse. Jeg bemærker, når jeg taler om det med venner. Nogle synes, at det er super spændende og interessant, og andre kan man se på blikket, at det her synes de er helt sindssygt. Det gør jo, at dem, der har set ting, ikke tør tale om det. Og det videnskabelige samfund skal også blive lidt mere åbent for den slags spørgsmål. Da vi ringede rundt til universiteterne og forsøgte at få fat i astronomer til at interviewe, var der mange, der sagde nej. Vi fik ikke engang lov til at optage på Stockholms Universitet, fordi de syntes, det var useriøst. Det er lidt sørgeligt, når videnskaben ikke engang er interesseret i at diskutere. Det er meget mere åbent i andre lande, som USA, Storbritannien, Spanien og Frankrig. Det bliver interessant at se, hvordan det udvikler sig med de amerikanske whistleblowere fremover.

Din karriere er utroligt imponerende. Du er ikke kun utroligt sjov som komiker og skuespiller, du gør så meget mere; skriver manuskripter, instruerer og producerer. Bliver det ikke udfordrende at gøre så meget på samme tid?

– Det er lidt tricky at lave mange ting nogle gange, men jeg synes, det er sjovt. Selvom jeg har en finger med i lidt forskellige sylteglas, så er det alligevel sådan, at jeg arbejder sammen med en masse utroligt dygtige medarbejdere. Jeg har været god til at snuse folk op, der er lidt bedre end mig selv, så arbejder vi sammen. Og det er en af mine styrker, at jeg har været frygtløs for at ringe til folk, som jeg synes er rigtig dygtige. Når jeg laver gode ting sammen med andre, får jeg endnu mere sjov på jobbet. Jeg er ikke en kontrolmenneske. Jeg er meget optaget af, at det, der kommer ud, skal være godt og interessant, men det behøver absolut ikke blive præcis, som jeg har tænkt det. Det vigtigste er, at det bliver sjovt. Jeg tror, at når man instruerer ting, bliver slutresultatet bedre, når man giver folk frihed og inspirerer dem ved at skubbe dem lidt i den rigtige retning, så man føler, at det følger den vision, der var fra starten. Men jeg er absolut ikke et kontrolmenneske. Jeg synes tværtimod, at det bliver meget kedeligt, hvis én person skal bestemme alt på en optagelse.

I film som Solsidan arbejder du med skuespillere, der er naturligt meget sjove, og I kender hinanden godt efter at have arbejdet så meget sammen, betyder det så, at der er meget improvisation i dialogerne?

– Der er jo manuskripter til alt, men når jeg instruerer, kan jeg sige ‘nu slipper vi manuskriptet lidt her’, og så bliver der improviseret. De fleste af os er jo komikere i bund, der ofte skriver deres eget materiale og holder af improvisation. Så det bliver altid et par optagelser, der er improviserede. Og ret ofte kommer der flere replikker med fra de optagelser, for det bliver noget særligt, når man begynder at improvisere. Skuespillerne, der skal lytte til en, ved ikke præcis, hvad der skal siges, så lytningen bliver god. En stor del af humormotoren handler jo om, hvem der lytter til tingene og modtager det, man siger. Og kører man så bare de skrevne replikker, som kan være rigtig gode, så ved man, hvad der skal siges, men det bliver et andet samspil.

Hvornår fandt du ud af, at du var sjov?

– Det var da jeg var med i en børneteatergruppe som lille. Den hed Vår teater og lå i Fältöversten i Stockholm. Der gik jeg fra jeg var bare 6-7 år, og da jeg var omkring 14 år, lavede vi et skuespil, Den indbildt syge af den franske dramatiker Molière. Jeg spillede hovedrollen. Vi havde øvet i cirka et halvt år, og ingen havde grinet. Jeg vidste nok ikke engang, at det var en komedie. Til premieren begyndte mange i publikum at grine, da jeg spillede, og så følte jeg ‘okay, det her er åbenbart sjovt’. Jeg følte da for første gang, at jeg havde lidt funny bones, som man plejer at sige. Til den første forestilling blev jeg så glad over, at publikum grinede, at jeg begyndte at improvisere på scenen. Det var ikke populært hos de andre skuespillere, der havde deres replikker, og de vidste ikke, hvad der skete, da jeg afveg fra manuskriptet og begyndte at lave sjov. Bagefter fik jeg en skideballe af teaterfrøken. ‘Felix, sådan gør man ikke!’ Jeg forstod det ikke, ‘hvorfor dog?’ Hun sagde til mig, at jeg var så dygtig, at jeg kunne blive skuespiller, men at jeg var nødt til at lære at tilpasse mig gruppen. Alle andre fik ros, men jeg fik en skideballe. Hun var hård, men hun fik jo ret. Det var den oplevelse, der gav mig lysten til at satse på at blive komiker.

Som en rolig fyr blev du vel populær hos pigerne også.

– Nej, siger Felix og griner. Han tager en slurk vand og fortsætter: – Både jeg og mange andre mandlige komikere ved, at man bliver rigtig gode venner med pigerne, hvis man er sjov, men man får jo ikke slikke eller gå i seng. Det må de seje, farlige fyre gøre. Desværre.

Du og hele din familie er utroligt kreative. Taler I om arbejde derhjemme, eller er det forbudt at tale om arbejde ved middagsbordet?

– Min kone Clara og jeg arbejder sammen, og vi taler meget om manuskripter og forskellige projekter og den slags. Hun arbejdede blandt andet med UFO-programmet, og det var rigtig sjovt. Iris, min datter, som er 13, har spillet min datter i Solsidan alle årene. Det bliver en del arbejdsagtigt snak.

Er der konkurrence mellem jer i en familie med fanatisk kreative mennesker, med din kone Clara, dine børn og selvfølgelig lillesøster Moa og storebror Måns?

– Nej. Da jeg var yngre, måske. Min bror Måns begyndte jo med film og tv og den slags allerede i midten af 80‘erne. Jeg er to år yngre og voksede op ved siden af ham og så, hvor godt det gik for ham. Jeg kan ikke sige, at det var konkurrence, men jeg følte måske et vist pres for at ’hvordan skal jeg lykkes med det her?", i betragtning af at han lykkedes så godt. Men Måns har altid været utroligt sød og inviteret mig med, vist og forklaret. Alle i familien glæder sig over hinandens succeser på forskellige måder. Det er jo faktisk kun sjovt. Et sted er det også sådan, at hvis min bror laver en god serie, så drypper det lidt af på mig også. Min søster skriver utroligt gode bøger og er en god manuskriptforfatter. Vi får altid glæde af det, de andre i familien laver.

Du er god til at få andre til at grine, men hvad får dig til at grine?

– Min kone. Hun er utrolig sjov. Hun laver mange jokes med mig og børnene. Når det kommer til komikere, er Sacha Baron Cohen en favorit. Han er utrolig sjov, jeg elsker den slags humor som Borat, meget. Han er fantastisk.

Når man arbejder som komiker, må man ikke være bange for at dumme sig, vel?

– Nej, tværtimod. Man er nødt til at dumme sig. Det er ekstremt vigtigt. Det er derfor, optagelsesstedet skal være trygt, og man skal føle, at det er okay at dumme sig og trække bukserne ned på sig selv gang på gang under optagelserne. Det er ekstremt vigtigt. Ellers bliver det ikke sjovt.

Man skal være sej for at turde dumme sig.

– Jeg er en ret følsom person, som synes, det er utroligt ubehageligt at dumme mig privat. Når der er gået lidt tid, og man har fået perspektiv på forskellige hændelser i livet, så kan man grine af det. Men man bliver ikke immun over for pinlige følelser bare fordi man arbejder med humor.

Hvad inspireres du af, når du skriver komedier?

– Jeg bliver inspireret af virkelige situationer, som jeg, min familie og folk i min omgangskreds havner i. Jeg noterer sjældent noget, men når jeg først begynder at skrive manuskripter eller skaber karakterer, så bladrer jeg tilbage i hovedet på folk, jeg har mødt, og ting, jeg har oplevet.

Hvad får du energi fra? Du arbejder utrolig meget.

– Man er nødt til at have noget at lave, ligesom. At beskæftige hjernen med. Jeg er meget rastløs af mig.

Hvordan ser fremtiden ud, hvad arbejder du med lige nu?

– Jeg arbejder på nye afsnit af Solsidan, som vi skal filme næste år. I efteråret skal jeg arbejde på et nyt projekt, som endnu ikke er officielt. Jeg har lavet en krimiserie kaldet Jana – mærket for livet, som starter på Prime Video i april, sammen med Henrik Björn, der har lavet blandt andet Jordskott. Serien er baseret på Emelie Schepps roman.

Har du en dröm om et yrke, du gerne vil opfylde?

– Jeg kan rigtig godt lide at arbejde i Sverige og på svensk, men jeg vil gerne prøve at arbejde på engelsk en dag, i Storbritannien eller USA. Det ville være en drøm at lave humor sammen med Sacha Baron Cohen.

3 HURTIGE Ser på TV Dokumentarer og nyheder. Kan lide Apple-serien Constellation med Noomi Rapace og serien om Truman Capote på HBO. Yndlingspodcast: Jeg kan godt lide Alex & Sigges podcast. Bedste musik lige nu: Når det kommer til musik, er jeg inde i en Amy Winehouse-periode. Hendes musik er sindssygt god.

FELIX HERNGREN
Alder: 57.
Profession: Skuespiller, instruktør, producent og komiker. Kreativ direktør og medejer af produktionsselskabet FLX.
Familie Fru Clara, manusforfatter og producer, seks børn, et bonusbarn og to børnebørn.
Bor Mallorca, Spanien og Stockholm.
Karriere i korte træk: Debuterede som skuespiller i 1990 i komediserien SMASH, under regi af broderen Måns Herngren og Hannes Holm. Samme år begyndte Felix at instruere reklamefilm og har gennem årene skabt hundredvis af succesfulde og prisvindende reklamefilm. Han er velkendt for tv-serier og spillefilmsucceser som Solsidan, Folk med ångest, Hundraåringen og Bonusfamiljen.
Aktuelt: Dokumentarserien UFO-mysteriet på TV4 og TV4 Play samt Jana – mærket for livet på Prime Video.