Nogle gange ville han ønske, han kunne falde til ro og ikke have så mange nye ting i gang hele tiden. Et ønske, han ikke deler med sit publikum, som kan følge ham på rejsen, der kan være både nær og fjern – Ørebro næste!

Da jeg kom dertil som lille og også som voksen, inden jeg mødte Malin, var jeg skrækslagen for det meste og blev syg af al maden.

David Batra er en af Sveriges mest populære komikere og tv-værter. Med en konstant fyldt kalender er han i foråret og sommeren aktuel på teaterscener rundt om i Sverige, starter en restaurant i Indien i den nye sæson af "Världens sämsta indier", og desuden lærer han os at sove bedre i den nye SVT-serie "Sov gott". INRIKES nåede at få en snak med David Batra via Zoom.

Jeg elsker sæson 3 af Verdens værste indie, hvor du og Malin Mendel beslutter jer for at starte en restaurant i Indien. Hvordan kom I på ideen?

– Vi fik ideen, da vi optog sidste sæson af Världens sämsta indier. Både jeg og Malin er meget interesserede i at lave mad, og både hun og jeg har udgivet kogebøger, så det var ret naturligt for os at prøve at starte en restaurant.

Hvor meget af det, vi ser i programmerne, er dokumentarisk, og hvor meget er skrevet ind i manuskriptet?

– Det er jo dokumentarisk, men nogle ting er planlagte møder og interviews, så der har vi planlagt opbygningen. Man kan sige, at der er tre forskellige dele i programmet; dels at vi skal lykkes med restauranten, og hvordan man gør det, og der er der forhåbentlig humor. Tredje del er, at Malin skal lære mig at blive en rigtig inder, og derved lærer vi seerne noget om Indien. Vores tanke var, at ved at have restauranten som base, kan man tage på udflugter, som i sig selv bliver interessante. For eksempel, at vi skulle have fikset strøm til restauranten, og da lærte vi, hvordan det fungerer med strøm i Indien, og da vi skulle have styr på vand til restauranten, lærte vi, hvordan det fungerer med vand i Indien. På den måde får man sådanne ting med naturligt i programmerne.

Det er meget interessant at følge netop de der dagligdags ting, som man ikke ser, hvis man er turist i Indien. Én ting vi ser meget af i serien, er at Malin vil lære dig at blive lidt sejere og turde tage for dig, men nogle gange ser det rigtig farligt ud. Som når du i afsnit et skulle lære at køre bus i indisk venstrekørsel.

– Det var riktigt hemskt faktiskt. Bara vänstertrafiken i sig var läskig, men så dök det upp en ko lige foran bussen og andet skræmmende, siger David og griner:

– Jeg synes, det er sjovt at følge projekter og iværksætteri, og i Indien er det specielt – at forsøge at lykkes i det miljø. Bare det at finde folk, vi havde folk til ansættelsessamtaler, da vi skulle rekruttere en kok, for eksempel. En anden ting er: hvordan markedsfører man noget i et land med en og en halv milliard indbyggere? Hvordan kan man skille sig ud? Der er hele tiden udfordringer, som man som seer kan relatere til, på en eller anden måde, selvom man bor i Sverige.

Hvad er det lækreste, du spiser, når du er i Indien?

– Det er et godt spørgsmål. Da jeg kom dertil som lille, og også som voksen, før jeg mødte Malin, var jeg rædselsslagen for det meste, og blev syg af al maden. Hvis jeg boede på hotel og spiste hotelmad, blev jeg altid syg. Men med Malin har jeg lært utroligt meget, hun spiser næsten kun på billige streetfood-steder, og det er hjemmelavet mad. Jeg har takket være hende lært at vove at spise på steder, hvor der er stor omsætning, mange mennesker, og kokkene griller maden over store gasblus, så er det ret ufarligt. Jeg har spist meget godt, når jeg har været hjemme hos folk, der bor meget trangt og er meget fattige, men som alligevel vil byde på mad – vi har fået utrolige frokoster og middage hos folk, vi har besøgt.

Det må være utroligt spændende at blive inviteret hjem til folk og få mulighed for at stille nysgerrige spørgsmål.

– Ja, det er jo netop det, der motiverer både mig og Malin til at lave disse programmer. Det er fantastisk at få lov til at træde ind i folks hverdag og hjem. At man af og til føler en dejlig forbindelse til nogen, der lever et liv, der er så utroligt anderledes end ens eget, at man alligevel kan føle en stor samhørighed, og det er så utroligt meget værd. Da jeg var lille, var Indien et meget fattigt land langt væk med fattige mennesker og køer – det var vel det billede, man havde. Nu er det en drage, der stiger op ved siden af Kina, som oplever en enorm vækst, en supermagt. Det er spændende at få indsigt i landet, og det er desuden vigtigt, at vi i Vesten og den vestlige verden forstår, at vi er nødt til at forholde os til disse lande.

David Batra 

Alder: 50. 
Familie Hustruen Anna Kinberg Barta, landshøvding i Stockholms län, en datter i teenagealderen og en hund. 
Bor I Nacka og i Tessinska-paladset i Stockholm. 
Profession: Komiker, vært, forfatter. 
Kort baggrund: Vokset op i Lund med en svensk mor og en indisk far. Uddannet civiløkonom. Debuterede som stand-up-komiker i 1994. Har medvirket i adskillige tv-programmer, blandt andet Kvarteret Skatan, Morgonsoffan, Parlamentet samt som et af jurymedlemmerne i underholdningsprogrammet Talang. Sidste år præsenterede han tv-serien Hårt väder. I programserien Världens sämsta indier, der begyndte at blive sendt på SVT i efteråret 2018, udforsker han Indien sammen med SVT’s korrespondent Malin Mendel med det formål at finde sine rødder og lære mere om landet. 
Aktuelt: Med tredje sæson af »Verdens dårligste indier« på SVT og SVT Play. Programleder for »Sov gott«, en tv-serie om søvnproblemer. SVT 1 og SVT Play torsdag den 20. april kl. 20.00. Spiller en af hovedrollerne i showet »Peter Pan går åt helvete«, billetter: www.peterpan.se

Din far medvirker i »Verdens dårligste indie-film«. Har I også arbejdet sammen i andre sammenhænge?

– Jeg har lavet en podcast, hvor han spillede en slags birolle, men det er primært med Verdens dårligste indie-film vi arbejdede sammen. Det hele startede med, at han sagde, at ‘du ikke ville klare en dag i Indien, og jeg vil udfordre dig’.

Han må være meget stolt af dig.

David griner: – Det er ikke noget, han giver udtryk for ret tit, men det tror jeg nok, han er.

Hvad skal du lave i foråret og sommeren?

– Jeg optræder i teater i foråret og sommeren rundt omkring i Sverige, i et stykke, der hedder Peter Pan går ad helvede til. Handlingen går ud på, at vi er et amatørteater, der sætter »Peter Pan« op, og så går det hele ad helvede til. Det er mig, Pernilla Wahlgren, Per Andersson og en flok andre. Det er det, der optager størstedelen af min tid i foråret og sommeren.

Hvis jeg skal køre bus i den indiske venstresidestrafik, bliver jeg meget nervøs. I sådanne situationer er det ikke bare nervøsitet, det er ren og skær rædsel, hvis jeg skal være ærlig.

Bliver du nervøs, når du optræder på teater eller indspiller film og tv?

– Ja, det bliver jeg, men det afhænger af, hvad jeg skal lave. Hvis jeg skal køre bus i indisk venstreskørsel, bliver jeg meget nervøs. I sådanne situationer er det ikke bare nervøsitet, det er ren og skær rædsel, hvis jeg skal være ærlig. Da vi havde premiere på *Peter Pan går ad helvede til*, var jeg nervøs; jeg er ret ny inden for teater, og dengang var jeg nærmest ved at kaste op af nervøsitet dagene op til.Bliver du nervøs, når du optræder på teater eller indspiller film og tv? – Ja, det bliver jeg, men det afhænger af, hvad jeg skal gøre. Hvis jeg skal køre bus i indisk venstresidestrafik, bliver jeg meget nervøs. I sådanne situationer er det ikke bare nervøsitet, det er ren og skær rædsel, hvis jeg skal være ærlig. Da vi havde premiere på *Peter Pan går åt helvete*, var jeg nervøs; jeg er ret ny inden for teater, og i dagene op til var jeg nærmest ved at kaste op af nervøsitet.

Er det en drivkraft for dig at udfordre dig selv til hele tiden at prøve nye ting?

– Ja, det er nok rigtigt, og det er vel en måde at udvikle sig på. Men nogle gange ville jeg ønske, at jeg kunne slappe lidt af og ikke have så mange nye projekter i gang hele tiden.

Er du interesseret i politik?

– Jeg har altid været interesseret i politik og synes, det er sjovt, men jeg har aldrig været engageret i det. Det ville jeg ikke. Min rolle er at lave humor og jokes, og det bygger jo lidt på at granske fra forskellige vinkler og kunne lave sjov med politik. Den mulighed vil jeg gerne have, og så kan man ikke være engageret, men man må være den, der ser på udefra i stedet.

Har du nogen yndlingskomiker?

– Jeg kan godt lide klassikere som »Seinfeld« og Ricky Gervais i »The Office«, men jeg har en ret bred sans for humor. Når jeg har fri, ser jeg ikke komedier, så da bliver det mere dokumentarfilm eller spændingsdramaer.

Hvad kigger du på lige nu?

– Jeg er blevet helt bidt af dating-realityshows. Det er en form for ufrivillig humor, der er noget dejligt, når der opstår pinlige situationer. Der er en serie på Netflix, der hedder Love is Blind, og den ser jeg på. De sidder i en slags kapsler og må ikke se hinanden, men bare tale, og så skal de bestemme sig for, om de vil gifte sig (griner).

Hvad får dig til at bryde ud i latter?

– Slapstick er ret sjovt, det er svært ikke at grine af folk, der falder og kommer til skade. (griner) Glider på bananskræller. Jeg kan godt lide klassiske platte jokes, dem der passerer hjernen og går direkte til maven og får én til at grine.

Du sagde tidligere, at du er interesseret i at følge projekter og iværksætteri. Er du selv iværksætter?

– Jeg skriver mine egne jokes og tester dem, og jeg snedkerer mine egne shows sammen. Jeg synes, det er sjovt at snedkerere mine egne ting og finde på idéer, skrive bøger og lignende. Jeg kan godt lide at samle mennesker, hvis man har det rette hold, der sammen kan gennemføre et projekt. Da jeg studerede, elskede jeg gruppearbejde. Det er utroligt fedt, når man får samlet et godt hold, der laver noget godt sammen. Jeg har mit eget ApS, men jeg synes, at tal og bogføring og den slags er meget kedeligt, så det har jeg med glæde overlatt til andre.

3 Lynhurtige 

Til David Batra om at rejse i Sverige:
«Jeg elsker at tage hjem til Skåne. Jeg er født og opvokset i Lund og føler mig hjemme der, og mine forældre bor der. Det er det sjoveste.»
“Da jeg var lille, besøgte vi altid Vestkysten om sommeren, og det er altid skønt at komme til Bohuslän.”
«Jeg er meget glad for at køre med tog. Når man har rejst meget med tog rundt om i verden, bland andet i Indien, så er det enormt luksuriøst at gå ind i et svensk tog! Jeg forstår ikke folk, der klager over SJ. Det er jo klinisk rent, man kunne spise fra gulvet! Jo, togene kan være lidt forsinkede engang imellem, men det er intet imod mange andre steder, hvor jeg har rejst med tog. Man sidder der på toget og har wifi. Det er stille og roligt, og ingen, der sælger ting til én hele tiden. Jeg synes, det er positivt og hyggeligt at sidde i tog, selvom det er en lang rejse.”

Hvornår fandt du ud af, at du var sjov?

– Jeg var ret genert og stille som barn, men da jeg gik i skole, opdagede jeg, at jeg kunne få folk til at grine. Jeg var altid den mindste i klassen. Lille, spinkel og svag, dårlig til sport, dårlig til musik og dårlig til at tegne. Min ting var, hvilket jeg har forstået i eftertid, at jeg kunne få dem til at grine en gang imellem. Det var den ting, der blev min måde at hævde mig på.

Det var nok også populært hos pigerne, gætter jeg. Drenge, der er sjove, plejer at falde i god jord hos piger.

– Måske var det det… selvom jeg nok knap nok forstod det dengang.

Hvad laver du, når du ikke arbejder?

– Jeg har ingen direkte hobby, da min hobby ligesom blev mit job. Jeg har ingen stor pladesamling i kælderen eller den slags, nogle gange ville jeg ønske, jeg havde en hobby, som bare er en hobby. Når jeg har fri, er jeg sammen med familien og vennerne.

Hvad er din signaturret, når du holder middagsselskab?

– Forskellige varianter af traditionelle indiske hjemmelavede retter. En almindelig dahl, linsestuvning, lyder måske fattigt, men det kan blive rigtig godt. Enkle retter med blomkål eller kartofler, tilberedt med kærlighed med krydderier fra bunden, kan overgå mere komplicerede retter. Man behøver ikke meget for at lave indisk mad. Har du bare chili, hvidløg og lidt krydderier, kan du lave en indisk middag.

Hvad læser du lige nu?

– Jeg læser min fars bog. Min far er 86 år gammel, og han har valgt at skrive en bog om sit liv. Jeg læste den, mens han arbejdede på bogen, men nu har jeg fået den i trykt bogversion. Bogen hedder Meeting Mr. Shelley, af Satish C. Batra.

Hvad lytter du til?

– Jeg lytter til nyhedspodcasts og P1. Jeg har ikke en stor musikinteresse, så min musiksmag er ret bred. Jeg har en 16-årig datter, og jeg lytter til hendes musikvalg. Nogle gange kan jeg se på hendes Spotify, at hun lytter til Ebba Grön, Noice eller anden gammel svensk musik fra 70'erne og 80'erne, som man selv lyttede til, da man gik i folkeskole. Det er lidt sjovt og nostalgisk. Du har rejst til alle verdenshjørner, en masse interessante steder.

Hvilke spændende rejser er der i vente?

– Örebro. Jeg skal derhen i næste uge. Jeg skal også til Västerås om et par uger. Ellers har jeg ingen andre eksotiske rejser booket.