Premiumglas er bedst – men alle opfylder kravene. Prisen på brilleglas varierer betydeligt mellem forskellige producenter og optikerkæder. Testfaktas store test af brilleglas viser, at premiumglas fra producenterne er lidt bedre, især hvad angår ridsefasthed, men ingen brilleglas er dårlige.
AF MALIN HEFVELI

Det koster at være nærsynet, især hvis man også begynder at se dårligt på nært hold. Et par progressive brilleglas kan koste over 10.000 kroner fra en af de globale glasproducenter, dertil kommer omkostningen for stellet. Et akkrediteret optisk laboratorium i Storbritannien fik til opgave af Testfakta at sammenligne optiske egenskaber og overfladebehandlinger på et antal progressive brilleglas, dels fra de store globale mærker, dels fra optikerkæder, der sælger glas under eget navn. Alle briller er bestilt med samme recept på synsfejl og i samme stelmodel. Seks ud af syv glas har et brydningsindeks på 1,67. Hos Smarteyes fik bestilleren et brydningsindeks på 1,6 ved bestilling af de bedste glas. Det vigtigste ved et par briller er naturligvis, at de opfylder de optiske krav ud fra receptet. Her havde testlaboratoriet meget lidt at bemærke.

– Alle mærker ligger inden for de grænseværdier, der er angivet i de gældende standarder. De forskelle, der alligevel findes, er så små, at de knap nok bemærkes af brugeren, mener den ansvarlige testtekniker.

KLARSTE SKILLNAD I KLÄTTERBARHET
Men selv med perfekt slebne brilleglas kan synoplevelsen forringes over tid, især hvis glassene bliver ridset. For at teste glassenes overfladebehandling blev glassene udsat for kontrolleret slid. Jo større kraft der krævedes for at ridse overfladen, desto bedre holdbarhed i glassets overfladebehandling.

TUNNE LINSER LETTERE AT BÆRE
Linsens tykkelse og vægt påvirker både komfort og udseende, og kan desuden begrænse udvalget af stel.

Materialkvalitet bestemmes af lys og gultone
Linsens lysgennemtrængelighed er et vigtigt mål for materialets optiske kvalitet og påvirker, hvordan lyset ændrer retning og reflekteres, når det passerer gennem linsen. For højkvalitets, ufarvede brilleglas bør lysgennemtrængeligheden være over 95 % for at opnå et fremragende resultat. En hvid plastgenstand kan gulne efter nogle år, og det samme gælder for brilleglas. For en optisk linse er et gulfarveindeks på under eller omkring 10 et godt resultat, og alle de testede linser ligger omkring denne grænseværdi.

SUPERIØRE OVERFLADEBEHANDLINGER GIVER FÆRRE REFLEKSIONER OG MINDRE SMUDSFARVER
En god antirefleksbehandling reducerer refleksioner fra linsen og lader mere lys passere igennem og nå øjet. Resultatet er et skarpere og klarere syn, mindre anstrengte øjne og bedre synsstyrke – især under situationer som bilkørsel i mørke eller ved brug af computer. Testlaboratoriet har derfor målt, hvor meget lys der reflekteres og kastes tilbage fra linsens overflade. Ved at måle kontaktvinklen af en væskedråbe på glasset kan man afgøre, hvor effektivt overfladebehandlingen afviser væske – en vigtig egenskab for at forhindre snavs og pletter på overfladen og lette rengøringen. Jo mere en dråbe flyder ud, desto dårligere er linsens vandafvisende egenskaber. Alle linser udviser en meget god vandafvisning, hvor Zeiss ligger i top, mens Hoya havner sidst i selskab med Rodenstock og Smarteyes.

DYRESTE ER BEDST – MEN BILLIGE ER OGSÅ GODE
Testfaktas store brilletest viser således, at forskellene mellem de forskellige linser ikke er enorme. Alle testede linser lever op til grundlæggende optiske ISO-krav og har effektive overfladebehandlinger. Men i sammenligningen fremtræder alligevel visse kvalitetsforskelle. Samlet set placerer de fire premiumbriller sig i top. Så for dem, der søger den højeste kvalitet og ydeevne, peger resultaterne altså mod de etablerede
premiumproducenterne, mens lavprisalternativerne tilbyder et mere budgetvenligt valg – men så må bæreren acceptere visse kompromiser, i hvert fald hvad angår ridsefasthed.

GLASGLAS ELLER PLASTGLAS?

Brilleglas er faktisk et lidt misvisende ord – de består ikke af glas i traditionel forstand, men af plast. Man begyndte at erstatte glas som materiale i briller med plast allerede i 1940'erne. I dag bruges flere forskellige varianter, som gør det muligt at fremstille tyndere og lettere linser, selv til høje styrker. Plastbaserede linser er også sikrere, da de ikke splintrer så let, og de giver bedre mulighed for forskellige typer af overfladebehandlinger. Derimod kan de undertiden være noget mindre ridsefaste end rent glas, og derfor foretager man ofte forskellige hårdhedsbehandlinger. Plastbaserede linser kan også gulne lidt hurtigere over tid end glas, afhængigt af plastens kvalitet og UV-eksponering, for eksempel. Progressive linser er i dag stort set altid fremstillet af plastbaserede polymerer.

TESTMOMENT
Tykkelse og vægt
Linsernes vægt og tykkelse blev målt: Tykkelsen blev målt i midten og ved yderkanten. Jo tyndere og lettere glasset er, desto højere bedømmelse.
Lysgennemtrængelighed
Testet måler hvor stor andel af indfaldende lys, der passerer gennem glasset og når øjet, såkaldt lystransmission. Det er et vigtigt mål, der har betydning for glassets optiske kvalitet. Et højt lysgennemtræng er udtryk for et klart og naturligt syn, mens en lavere værdi betyder dårligere synlighed med et
nog mørkere indtryk.
Gultonsindex
Gultonsindeks bruges typisk som en indikator på materialnedbrydning, forårsaget af faktorer som lys-, varme- eller kemisk eksponering. Det viser, hvor meget linsens farve afviger fra en farveløs tilstand, og dermed også påvirker synsoplevelsen. Et lavt gultonsindeks betyder neutral farvegengivelse, mens en højere værdi giver en gulligere tone, der kan påvirke synsoplevelsen. For en optisk linse er et gultonsindeks under eller omkring 10 et acceptabelt resultat.
Refleksion
For at vurdere glassenes antirefleksionsevne har laboratoriet også specifikt målt, hvor meget lys der ikke passerer gennem glasset, men i stedet reflekteres væk fra linsens overflade. En lavere refleksionsværdi reducerer forstyrrende refleksioner, forbedrer synskvaliteten og giver mindre genskin i glassene. Smuds- og vandafvisende egenskaber Ved at måle kontaktvinklen for en væskedråbe på glasset, kan man bestemme, hvor effektivt overfladebehandlingen afviser væske og snavs. Jo lavere kontaktvinklen er, desto dårligere er linsens vand- og snavsafvisende egenskaber.
Reptålighet
Hvor ridsefast linsens overflade er, afhænger primært af overfladebehandlingen (hærdningsbehandlingen). En ridsefasthedstest måler overfladens hårdhed ved at en spids af wolframcarbid trækkes hen over overfladen.
med en vis styrke. Jo større kraft der kræves for at ridse overfladen, jo bedre ridsefasthed har glasset.
Styrkor
Linsens optiske egenskaber er blevet målt i et bestemt punkt for at afgøre, om dens målte styrke stemmer overens med receptet. Styrken er også blevet målt over hele linsen for at afgøre, hvordan progressionen er fordelt over overfladen.